Lis Løwert

Lis Løwert

Lis Løwert var datter af telegrafkontrollør og viseforfatter Cai Aage Løwert (død 13-04-1950) og hustru Ellen Marie Hansine Daugaard Glüsing (28-02-1887 - 27-02-1969). Hun optrådte allerede som 9-årig som alfepige i "Vølund Smed" på Friluftsteatret i Dyrehaven. Senere var hun i en periode danserinde på Pantomimeteatret i Tivoli. I sin grønne ungdom var hun som Holger Bjerre Girl medvirkende i en optræden, hvor hun som blomsterpige blev trukket på en udspændt stålwire fra scenen og nedover publikum. En aften midt under nummeret brast wiren og Lis Løwert faldt med et brag midt på et bord med et stort fad smørrebrød. Mirakuløst nok slap både hun og gæsterne ved bordet uden en skramme. Men blomsterpigen var blevet forvandlet til en smørrebrødsjomfru. Hun kom derefter på Det ny Teaters elevskole og debuterede her i 1937 i "Manden fra gaden" i samspil med Angelo Bruun. Hun var engageret ved Det ny Teater indtil 1940. Hun blev derefter også uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole i årene 1942-1944, hvor hun traf sin mand skuespilleren Bjørn Watt Boolsen, som hun blev gift med den 20. juli 1947 i Frederiksberg Kirke og således var gift med i mere end 50 år. Efter elevskolen 1944 blev hun engageret ved Folketeatret indtil 1971 og var de sidste 12 år medleder af teatret - først under Thorvald Larsen og siden under ægtefællen Bjørn Watt Boolsen, der blev teatrets chef i 1959. I denne periode hjalp hun også sin mand med det administrative arbejde på Folketeatret. Umiddelbart efter sin afgangsprøve fra elevskolen fik hun sit gennembrud dels i den musikalske farce "Seks i ilden" på Rialto Teatret og dels i "Frøken Nitouce" på Bellahøj Friluftsteater i sommeren 1944. Gennem årene har hun spillet et stort og bredt repertoire med særlig styrke i operetter, lystspil, vaudeviller, musicals og komedier. Bl.a. fik hun succes som Anette i "Tre små piger", som Isabelle i "Dans under stjernerne" og i titelrollen i "Frk. Nitouche". Med mellemrum spillede hun også på andre scener bl.a. Allé Scenen i musicalen "Salad Days" med Ove Sprogøe som partner. En årrække senere fik hun engagement hos sin storesøster teaterchef Karen Marie Løwert på Det Ny Scala. De to søstre spillede sammen i musicalen "Gigi". Lis Løwert afsluttede sin lange karriere som kobbersmedemadammen i "Genboerne" på Det Danske Teater, hvor hun spillede sammen med sin mand. I slutningen af 1949 var hun engageret af engelsk film til medvirken i filmatiseringen af "Den trojanske hest". Hun havde bl.a. roller i de danske film "Mordets melodi", "Familien Schmidt" og filmene om "Poeten og Lillemor". På TV blev Lis Løwert landskendt da hun fra 1970 til 1977 spillede dyrehandler Clausens kone i de mange afsnit af "Huset på Christianshavn" og siden havde rollen som danselærerinde Violet Vinther i "Matador". Lis Løwert blev den 22. juli 1939 gift i København med skuespilleren Palle Reenberg med hvem hun fik en søn. De blev skilt den 12. juni 1942.
Kendt for: Acting
Fødselsdag: 1919-12-17
Fødested: Copenhagen, Denmark
Også kendt som:

Filmliste over Lis Løwert

HD

På tro og love

1955 Movie
HD

Kispus

1956 Movie
HD

Barselstuen

1976 Movie
HD

Oktober-roser

1946 Movie
HD

Adam og Eva

1953 Movie
HD

Besættelse

1944 Movie
HD

Tyrannens fald

1942 Movie
HD

Poeten og Lillemor

1959 Movie
HD

Søren Søndervold

1942 Movie
HD

Plat eller krone

1937 Movie
HD

Familien Schmidt

1951 Movie
HD

Penge som græs

1948 Movie
HD

Lejlighed til leje

1949 Movie
HD

Hans Store Aften

1946 Movie
HD

Kristinus Bergman

1948 Movie
HD

Susanne

1950 Movie
HD

Mordets Melodi

1944 Movie
HD

The Wooden Horse

1950 Movie
HD

En Forbryder

1941 Movie
HD

Wienerbarnet

1941 Movie
HD

Røverne fra Rold

1947 Movie
HD

Gaa med mig hjem

1941 Movie